
Hvis du ikke er til sinds at leje eller købe erhvervslokaler til at drive virksomhed i, må du bygge dem selv. Eller: ”Selv” kan godt stå i anførselstegn, for typisk vil man tage fat i en entreprenør og så lade den stå for projektstyring fra start til slut. Hjælp til projektstyring af byggeri kan antage flere former.
For det kan enten antage form af hovedentreprise, hvor det godt nok stadigvæk er dig, der står for meget ift. planlægning og indhentning af byggetilladelse, eller det kan være totalentreprise, hvor du slipper tøjlerne helt og egentlig bare afventer, at entreprenørfirmaet afleverer det færdige byggeri.
Skel til cases et byggefirma skilter med
Er du på udkig efter projektstyring fra entreprenørvirksomhed, skal du ikke lede længe for at finde flere firmaer, der glædeligt tager teten på sig og sørger for, at du kommer godt i mål med byggeriet og kan flytte firmaet ind i nye lokaler, uanset om vi taler et lager eller et kontordomicil. Når det så er sagt, bør du ikke bare vælge en tilfældig entreprenør til jobbet. Skel til forskellige firmaers cases.
Kan du lide, hvad du ser?
Det er nemt at vise en tegning eller en 3D-illustration af en bygning, men det er noget helt andet at vise billeder fra tidligere projekter. Sidstnævnte giver dig for alvor mulighed for at vurdere, hvad et givent entreprenørfirma formår at levere, hvad bygningers ydre og indre angår. Formentlig har de nok haft underentreprenører til at lave det meste, men det vidner alligevel om deres øje for kvalitet.
Tænk på bæredygtighed i byggeri
Du kommer ikke udenom, at dit nybyggeri skal opføres på en måde, hvor byggeriets bæredygtighed bliver noget, du er nødt til at tage stilling til. Vælg derfor et firma til at udføre jobbet, der har erfaring med byggeri inden for de kendte certificeringsordninger BREEAM, DGNB og Svanemærket byggeri.